Nemme supper: 10 forslag til lækre suppeopskrifter

10 ideer til nemme efterårssupper

Efteråret byder på kolde dage og mørke aftener, og suppe er den perfekte ret til at bringe varme og hygge til spisebordet. Fra den klassiske kartoffelporresuppe til den krydrede græskarsuppe er mulighederne næsten uendelige. Lad os præsentere dig for 10 lækre bud på nemme supper, der emner af efterårshygge og god smag.

Frit valg mellem 60 retter på menuen

1. Blomkålssuppe med rejer og avocado

Denne cremede blomkålsuppe toppes med rejer og frisk avocado og serveres med sprøde tortillachips, der fuldender retten. Suppen er både let og fyldig, hvilket gør den til en perfekt elegant hverdagsret, der emmer af friskhed.

Blomkålsuppe med røget laks
Blomkålsuppe med røget laks.

2. Kartoffelporresuppe med røget laks

En klassiker med en lækker twist! Denne fløjlsbløde kartoffelporresuppe kombinerer den milde smag af porrer og kartofler med den delikate smag af røget laks. Toppet med frisk purløg får retten et ekstra touch, der fuldender smagsoplevelsen.

Kartoffelporresuppe med røget laks
Kartoffelporresuppe med røget laks.

3. Rødbedesuppe med pancetta

Efteråret kalder på rodfrugter, og denne rødbedesuppe er både farverig og velsmagende. Den sprøde pancetta tilføjer en saltet dimension, der balancerer rødbedens naturlige sødme, mens den intense farve gør retten til en fryd for øjet.

Rødbedesuppe med pancetta
Rødbedesuppe med pancetta.

4. Ramen med svinekød

Er du glad for asiatiske retter, er denne suppeopskrift lige sagen! Her får du en lækker japansk nuddelsuppe med glaseret svinekød, shiitakesvampe, forårsløg og smilende æg. Lad de aromatiske smage og den fyldige bouillon tage dig med på en uforglemmelig smagsrejse til Japans pulserende street food markeder.

Ramen med svinekød
Ramen med svinekød.

5. Toscansk suppe med okse og bønner

Denne rustikke suppe er både mættende og rig på smag med fyldige bønner, oksesteg og grøntsager. Perfekt til kolde efterårsaftener, hvor du trænger til noget solidt, der holder dig varm hele vejen igennem.

Toscansk suppe med okse og bønner
Toscansk suppe med okse og bønner.

6. Fiskesuppe med appelsin, fennikel og aioli

Her får du en let og elegant fiskesuppe, hvor appelsinens syrlighed møder fennikelens let lakridsagtige smag. Denne harmoniske kombination skaber en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Retten serveres varm med lækkert brød og cremet aioli, der fuldender måltidet.

Fiskesuppe med appelsin, fennikel og aioli
Fiskesuppe med appelsin, fennikel og aioli.

7. Jordskokkesuppe med kylling og lufttørret skinke

I denne opskrift på cremet jordskokkesuppe tilføjes hvidvin og fløde for en ekstra luksuriøs smag. Jordskokkernes nøddeagtige smag og cremede konsistens gør retten til en fyldig efterårsfavorit. Vores version fyldes med saftigt kyllingebryst, sprød lufttørret skinke, lime, æbletern og et strejf af chili for at give en dejlig balance mellem smagene.

Jordskokkesuppe med kylling og lufttørret skinke
Jordskokkesuppe med kylling og lufttørret skinke.

8. Wokstrimler i kokos-limesuppe

Denne eksotiske kokos-limesuppe med tynde strimler af skinkeinderlår og vildrisblanding er en fest for smagsløgene. Kombinationen af kokosmælk og lime giver en dejlig balance mellem sødme og syre – som at få et strejf af sommer midt i efteråret.

Wokstrimler i kokos-limesuppe
Wokstrimler i kokos-limesuppe.

9. Butternutgræskarsuppe

Efterår og græskar går hånd i hånd, og denne krydrede græskarsuppe er både sød og let spicy. Græskarets naturlige sødme blandes med varme krydderier, hvilket giver suppen en kompleks og rig smag. Serveret med ristede græskarkerner og groft brød er denne suppeopskrift den ideelle comfort food på kolde efterårsdage.

Butternutgræskarsuppe
Butternutgræskarsuppe

10. Bouillabaisse

Bouillabaisse er en klassisk sydfransk fiskesuppe, og i vores version bruger vi både torsk og laks for en ekstra dimension af smag. Fennikel og hvidvin tilfører dybde, mens en klat aioli skaber en luksuriøs finish. Serveret med sprød hvidløgsbaguette er denne fyldige suppe perfekt til en elegant middag derhjemme.

Bouillabaisse – sydfransk fiskesuppe med fennikel, hvidvin og aioli
Bouillabaisse – sydfransk fiskesuppe med fennikel, hvidvin og aioli.

Vil du have mere inspiration til lækre suppeopskrifter? Gå på opdagelse i vores store opskriftsunivers, hvor du finder et hav af spændende suppeopskrifter til enhver lejlighed.

Hos RetNemt ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at lave lækker og varieret aftensmad for hele familien. Uanset om der skal suppe på madplanen, eller måske lækre pastaretter, wokretter eller noget helt fjerde, kan du være helt sikker på, at vi har noget for enhver smag på ugens menu.