God aftensmadvarieret og leveret

Det er RetNemt! Her kan du læse om konceptet og os, der står bag det.

RetNemt Måltidskasser

Idéen bag vores koncept

De fleste vil gerne servere sund, lækker og varieret aftensmad hver dag – men de færreste har tiden til det. Derfor har vi lavet RetNemt Måltidskasser, som gør det nemmere for dig at:

  • Finde på hvad I skal spise
  • Spise sundt og varieret
  • Prøve nye og spændende retter
  • Reducere madspild

Sådan fik vi ideen

1.600 timer – det er et helt arbejdsår. Men det er også al den fritid, to personer i to år skulle bruge på at gøre idéen om sund og nem aftensmad leveret til døren til virkelighed. Det lyder ikke ret nemt, og det var det heller ikke.

Grundtanken var at løse hverdagsproblemet ”hvad skal vi spise i aften?” på en måde, så pasta med kødsovs og pizza-takeaway ikke blev den eneste nemme løsning flere gange om ugen. Det store spørgsmål var, om det var en idé, man kunne bygge en forretning på.

Grundlægger Klaus Toft var i 2003 markedschef hos Danske Slagterier og havde mere end 20 års erfaring med udvikling og salg af fødevarer, bl.a. fra Carlsberg og Arla. Medstifter Bjarne Marell, som Klaus Toft mødte i 2004, havde 7 års erfaring med udvikling af e-handel.

Men der skulle mere til end en god idé og gode kompetencer. De næste par år bød på masser af hårdt arbejde med alt fra leje af lokaler til udvikling af hjemmeside, og først i 2006 var RetNemt Måltidskasser en realitet.

I dag er vi ca. 105 ansatte, der hver dag fokuserer på at give vores kunder den bedste oplevelse – fra bestilling til levering. Vi har et godt og mangeårigt samarbejde med dygtige leverandører, opskriftudviklere, fotografer m.fl., som med hver sin ekspertise understøtter den gode kundeoplevelse.

RetNemt Måltidskasser

RetNemt i dag, i morgen og fremover

I dag er RetNemt Måltidskasser ejet af Cheffelo, der er Nordens førende virksomhed inden for måltidskasser. Og vores koncept er og bliver det samme: sunde, velsmagende og nemme måltider baseret på de bedste råvarer – leveret lige til døren.

Hos RetNemt Måltidskasser arbejder vi hele tiden på at kunne give dig de bedste forudsætninger for at lave god og varieret hverdagsmad med gode råvarer. Flere af vores ideer udspringer af inputs og ønsker fra vores kunder. For vores kunder er og bliver altafgørende for vores fortsatte udvikling. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har ønsker til din fremtidige måltidskasse .

Sæt god smag på hverdagen med en måltidskasse

Som ny kunde får du lige nu op til 0% rabat på dine 0 første måltidskasser. Du sparer op til 0,00 kr.