Ovnstegt kylling på rabarber/løgkompot med agurkesalat

Sommer

Laktosefri
Glutenfri
5 dages holdbarhed

Ovnstegt kylling på rabarber/løgkompot med agurkesalat

3.69 (210)
Under 40 min
8 Ingredienser
Mad i samarbejde med Politikens madredaktør Mette Mølbak for god, nem og hjemmelavet aftensmad. Kylling med rabarberkompot og agurkesalat er en forårsklassiker, her i en udgave hvor den klassiske rabarberkompot har fået et tvist.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Sukker
Kartofler
400 g
Skoleagurk
1 stk
Hvidvinseddike
1½ spsk
(Svovldioxid)
Kyllingelårsteak
2 stk
Rabarber
2 stk
Rødløg
1 stk
Æbleeddike
1 spsk
(Svovldioxid)
Bredbladet persille
½ pakke
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 637 kcal
  • Fedt: 34 g
  • Kulhydrater: 44 g
  • Protein: 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
Kog kartoflerne i en gryde med vand, der lige dækker i 10 min. Sluk og lad kartoflerne trække færdige på eftervarmen. Tjek efter 10 min. om de er møre.
 Skyl agurk og skær i tynde skiver. Pisk hvidvineddike, ½ spsk vand og 1 spsk sukker sammen i en skål og krydr med salt og peber. Tilsæt agurk og vend godt rundt. Lad det stå til servering, men vend i det et par gange undervejs.
 Læg kyllingen i et ovnfad. Dryp lidt olie på kyllingen og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen ca. 20 min. til kyllingen er gennemstegt.
 Vask rabarberne, snit enderne af og skær stænglerne i stykker af ca. 5 cm. Er de meget tykke, så del dem også på langs. Pil løg og skær i smalle både. Kom rabarber og løg i et smurt ovnfast fad. Pisk æbleeddike sammen med 1 spsk olie og 1 spsk sukker. Hæld det over rabarberblandingen og vend rundt. Bag i 8 min. 
Skyl, tør og hak persillen groft og drys det på kyllingen. Kom saften fra kyllingen ned til rabarber/løgkompoten og vend let rundt. Servér med kogte kartofler og agurkesalat.
Håber maden smager!