Inspiration til god og børnevenlig mad for hele familien
At lave børnevenlig mad, som hele familien synes om, kan til tider føles lidt som et umuligt projekt. Børnene har deres favoritter, som de ofte efterspørger, og stod det til dem, ville disse favoritter stensikkert være på menuen hver eneste uge. Men nøglen til en god kost er variation, og derfor er det altså en rigtig god ide at variere hverdagsmaden, så I prøver noget forskelligt. Mangler du inspiration til god og børnevenlig mad, så får du her vores bedste tips og tricks.
Børnevenlige opskrifter
Den nemmeste måde at lave god mad til børn er at spørge dine børn, hvad de godt kan lide at spise. Formentlig har de allerede nogle favoritretter, som du ved er en sikker hver gang. Måske har de spist en god ret i børnehaven eller hjemme hos en legekammerat, som de har spurgt, om du måske kunne prøv at lave derhjemme? Ellers kan du prøve en af disse klassiske retter, som mange børn elsker:
- Cremet pasta med kylling og bacon. Pasta, kylling og bacon er den perfekte kombination for de fleste familier. Her har vi derudover tilføjet ekstra grønt i form af squash og spinat, hvilket kun gør retten endnu bedre.
- Grillet burger med hummus og ovnfritter. En nem og lækker ret for hele familien. Saftige hakkebøffer, friske grøntsager og lækre grove burgerboller, gør denne variation over burgeren til et super hverdagsmåltid.
- Kylling i karry. Her får du en asiatisk inspireret opskrift på kylling i karry. Kokosmælk giver en afrundet smag og koriander giver det grønne pift med sin helt egen krydrede smag og duft. Serveres med grove ris.
- Pasta bolognese. Pasta bolognese er en genial familieret, fordi du kan tilføje og frasortere ingredienser, alt efter hvilke ønsker og behov de forskellige familiemedlemmer måtte have.
- Butter chicken. En klassisk indisk ret, der elskes af både store og små. Her kan du nemt tilpasse mængden af krydderier, alt efter hvor krydret I synes retten skal være.
- Pizza parma med lufttørret skinke. I denne opskrift får du en klassisk italiensk inspireret pizza med friske tomater, mozzarella og lufttørret skinke. Enkel og superlækker.
- Pastasalat med bacon og goudatern. Her får du en herlig og fyldig grøn pastasalat med goudatern og masser af smag fra blandt andet porre, friske krydderurter og balsamico. Salaten er lavet på bare 20 min. Velbekomme!
Pift de klassiske favoritretter op
Ved at prøve noget nyt og sætte et twist på børnenes favoritretter, kan du variere måltiderne, så de altså er spændende både at lave og smage. I stedet for den klassiske kartoffelmos kan du tilføje pastinak eller broccoli. I den klassiske tacosuppe kan du skifte ingredienserne ud, så du den ene gang bruger oksekød i retten og næste gang prøver en kødfri version med for eksempel kikærter, squash og lime. Serverer du en saftig hakkebøf, kan du prøve med forskellige slags sovs eller råkost. Når du laver en frikadellefars kan du prøve at tilsætte forskellige grøntsager, krydderier og krydderurter. Mulighederne er uendelige, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan variere din hverdagsmad.
Madpandekager er børnevenlig mad
Madpandekager er en af de børnevenlige retter, der er nemmest at variere. Det skyldes, at børnene selv kan være med til at styre indholdet. En kvalitet, som mange børn sætter pris på. Derudover er det en genial tøm-køleskabet-ret, da madpandekagerne kan fyldes med mange forskellige ingredienser, alt efter hvad du har. Du kan selv variere, hvilken slags kød du vil bruge, og har du grøntsager liggende, kan du nemt gøre retten mere sund og farverig. Farverig mad er sjovere at spise og er en fantastisk måde at få børn til at spise flere grøntsager på. Har børnene forskellige smagspræferencer kan de også selv være med til at bestemme, hvad de vil have i deres egne madpandekager. Det gør det super nemt at tilfredsstille alle familiemedlemmer.
Retter med kylling er et sikkert hit
Kylling er noget, som næsten alle børn elsker. Da kylling kan tilberedes på så mange forskellige måder, er retter med kylling super nemme at variere. Burrito med mexikrydret kylling, kyllingekødboller i hoisinsauce med nudler, fettucine con pollo og pita med kylling og haydari er bare nogle eksempler på lækre børnevenlige retter, som du kan lave med kylling.
Hos RetNemt Måltidskasser brænder vi for at give børnefamilier de bedste forudsætninger for at lave god og varieret mad. Med vores store udvalg af spændende opskrifter til hele familien kan du hver uge sætte lækker aftensmad på bordet, der vil imponere både store og små.