Sådan laver I den bedste madplan
En madplan kan spare dig og din familie for både tid og penge – og begrænse jeres madspild. En god plan kan endda hjælpe jer med at spise mere sundt og varieret. Se her, hvordan I kommer i gang med verdens bedste madplan.
Derfor skal du lave en madplan
Vejen til køkkenet er brolagt med gode intentioner, men af og til er det svært at indfri ambitionerne om at finde på sund og nærende mad, som alle i familien kan lide. I en travl hverdag er det svært at være opfindsom, når man står ved supermarkedets kølediske, børnene er eftermiddagstrætte, sulten nager, og de gode middagsideer er pist væk. Så er det nemt at ty til de retter, man plejer.
Løsningen på ulvetimens udfordringer kan være at lave en madplan. Læs her, hvordan du og familien kommer i gang.
Skab struktur
Start med at udnævne en fast dag, hvor I sammen planlægger ugens madplan. Det nemmeste er naturligvis at bestille en måltidskasse, der er skræddersyet til jeres behov. Når I bestiller, kan I selv vælge antal personer og antal dage, I gerne vil have mad til. Ved samme lejlighed kan I lægge en plan for de dage, hvor I ikke spiser retter fra måltidskassen. Alternativt kan I lave jeres helt egen madplan og finde på nye retter dag for dag.
Spis mere varieret kost
Mange dårlige beslutninger tages på tom mave. Det er lettere at være kreativ og opfindsom ift. madlavningen, når I planlægger ugens madplan i ro og mag. Madplanen gør det lettere at vælge retter, der giver en sund og varieret kost – i stedet for i sidste-øjebliks-panik at vælge de klassikere, I plejer at gå med.
Spar penge
Når man står i supermarkedet, er det ofte svært at huske, hvad man i forvejen har liggende i køleskabet. Til gengæld er det virkelig nemt at glemme en eller flere ingredienser. Ved at lave en madplan eller ved at bestille en måltidskasse, køber du kun de varer, du skal bruge, og du slipper for at lave impuls- og dobbeltkøb og efterfølgende smide en masse mad ud. Den slags kan mærkes på husholdningsbudgettet.
Spar tid
At købe ind hver dag kan være noget af en tidsrøver. Ved at lave en madplan kan I nøjes med færre indkøb og på den måde spare tid – og vælger I at få en måltidskasse leveret lige til døren, slipper I også for at skulle finde på retter til ugen, der kommer. Al planlægning og indkøb kan klares med få klik hjemmefra, så kan I bruge jeres tid sammen på noget mere hyggeligt end kølediske og supermarkedskøer.
Begræns madspild
Hvert år smider danske husholdninger 247.000 tons mad ud. Vel at mærke mad, der sagtens kan spises. En madplan gør det nemmere at planlægge, hvad der skal købes ind, så I kun køber ind til det antal personer, der skal spise med, og kun til de retter, I har planlagt. Med madplanen er det nemmere at vurdere, om du fx kan bruge dit halve spidskål i en anden ret i stedet for at lægge det nederst i grøntsagsskuffen, hvor der er risiko for, det bliver glemt. Er der rester fra middagen til overs, kan de fryses ned eller måske bruges til madpakken.
Gør alle glade
Ved at gøre madplanen til en familieting, får I mulighed for at involvere alle – både børn og voksne – og tage hensyn til alles ønsker. Hos RetNemt kan I hver uge vælge mellem 60 forskellige retter, så hvorfor ikke lade hvert familiemedlem vælge hver sin favorit? På den måde bliver alle glade – og børnene får større lyst til at smage på den mad, som de selv har været med til at vælge.
Fordel kokketjansen
Når I kender ugens planer, kan I bedre fordele arbejdet eller hjælpes ad ved at give alle i familien en maddag – eller en hjælpedag – uanset alder. På den måde lærer familiens yngste at lave mad, og hele familien oplever glæden ved at lave mad sammen.
Print madplanen
At printe madplanen giver alle et godt overblik over ugens retter, og efter hver middag kan I bedømme retten med stjerner. Hvilken ret er ugens favorit? Hvad vil I gerne have mere af? Blev I udfordret smagsmæssigt?
Med en måltidskasse fra RetNemt kan du sammensætte en inspirerende madplan med bare få klik. Med frit valg mellem 60 forskellige retter hver uge er det ingen sag at sammensætte en spændende ugemenu, der vil imponere både store og små.