Inspiration og tips til fredagsmad til børn
Findes der noget bedre end at indlede weekenden med en herlig fredagsmiddag? I denne artikel giver vi hos RetNemt vores bedste tips og tricks til god fredagsmad for hele familien.
God fredagsmad til børn
Når det kommer til børnevenlig fredagsmad, er der masser af lækre retter at vælge mellem. Hjemmelavet pizza er et godt eksempel på en populær ret, der elskes af både store og små. Bag jeres egen dej, og lad hvert familiemedlem vælge sin pizza-topping. Nogle er måske mest til salat og kebab, mens andre sværger til pepperoni og pølser. Ved at lade hvert familiemedlem vælge sin egen topping, kan alle få det, ligesom de gerne vil have det. Burger er endnu et eksempel på en lækker ret, der kan varieres i det uendelige, og som giver børnene mulighed for at tilpasse sin burger efter egne ønsker og behov. Også wraps og pitabrød med forskelligt kødfyld, friske grøntsager og dressing er lækre eksempler på børnevenlig fredagsmad, der giver gode smagsoplevelser på tallerkenen, og som er nemme at tilberede fredag aften.
Vidste du, at du med en måltidskasse kan gøre det pærelet at servere lækker og familievenlig aftensmad alle ugens hverdage? Der er altid noget for enhver smag på menuen, så du og familien kan prøve en masse forskelligt og opdage nye favoritter.
Fredagsmad for voksne og fredagsmad for børn
Der er ingen, der siger, at fredagsmad for voksne og fredagsmad for børn behøver være det samme. Fordelen ved at vælge retter, hvor hvert familiemedlem kan vælge sine egne ingredienser, er at de voksne får mulighed for at spise noget lidt ekstra fancy eller velsmagende, som måske ikke nødvendigvis falder i alle børns smag. Retter såsom pizza og tacos fungerer godt til at lave forskellige variationer uden at skulle tilberede flere forskellige retter. Mens børnene måske foretrækker pepperoni og pølser som deres topping, kan de voksne lave en alternativ version med søde kartofler, chorizo og mango og rucola. Mulighederne er uendelige, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan finde på.
Lad børnene skabe traditionen omkring fredagsmad
Fredagsmad for børn behøver ikke nødvendigvis være dyrere, mere kompliceret eller tage længere tid at tilberede end den sædvanlige hverdagsmad. Derimod er fredag ofte en dag, hvor hele familien samles for at nyde hinandens selskab og slappe af efter en lang uge med arbejde, skole eller børnehave.
Retter som pizza, tacos eller wraps er perfekt som fredagsmad – forudsat at disse retter ikke allerede spises ofte i hverdagen. Med det sagt kan enhver ret blive fredagsmad for børnene og en fredagstradition, som de ser frem til i løbet af hverdagene. Alle familier har forskellige traditioner. Kan dine børn godt lide at være med til at lave mad, eller er der nogle retter, som bare er en sikker vinder hver gang? Alt efter hvad de forskellige familiemedlemmer er til, kan I med fordel skabe jeres egne traditioner og skabe hyggelige minder omkring middagsbordet hver fredag.
Afslut fredagsmaden med lidt dessert
For at gøre fredagsmaden endnu bedre for børnene, kan I med fordel runde middagen af med lidt lækker dessert. Frisk frugtsalat, is eller chokoladekage er enkle og velsmagende desserter, som de fleste børn rigtig synes godt om. Hvis de hellere vil have fredagssnacks, er grøntsagsstænger med dip, vindruer og jordbær alle gode eksempler på sundere alternativer til slik og chips.
Vil du gerne have mere inspiration til god fredagsmad til børn? Gå på opdagelse i vores store opskriftsunivers, hvor du finder et hav af lækre opskrifter for hele familien.