Thailandske koteletter med karry-kokossauce
Mad til 2 dage
Laktosefri
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Thailandske koteletter med karry-kokossauce

Retten har ingen vurdering
Under 40 min
12 Ingredienser
Du får alle ingredienser til at lave en dobbelt portion af denne thailandsk inspirerede ret der smager forrygende uden at være stærk. Koteletterne får god smag fra både hvidløg, karry og kokosmælk. Serveres med ris og lynstegte grøntsager. Du laver hele retten dag 1 og resterne skal blot varmes dag 2. Det er ekstra nemt og billigere.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Fisk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Olie
Basmatiris
270 g
Kotelet
4 stk
Squash
1 stk
Rød peber
1 stk
Gul peber
1 stk
Rødløg
1 stk
Hvidløg
2 fed
Ingefær
¾ stk
Grøntsagsbouillon
½ pose
Karry
3 pose
Kokosmælk
4 dl
Fiskesauce
2 spsk
(Fisk)
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 917 kcal
  • Fedt: 51 g
  • Kulhydrater: 74 g
  • Protein: 41 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

 Kog halvdelen af risene som anvist på posen.
Krydr koteletterne med salt og peber. Varm ½ spsk olie på en pande ved god varme. Brun kødet 2 min. på hver side. Læg halvdelen til side på en stor tallerken og resten i et ovnfast fad.
Lav tynde strimler af squash med en kartoffelskræller eller del den på langs og skær tynde skiver. Fjern kerner og skær peberfrugter i strimler. Pil rødløg og skær i tynde både. Skræl og riv hvidløg og ingefær. Lynsteg det hele i 1 spsk olie ved høj varme 3-4 min. Smag til med salt og peber. Fordel halvdelen over koteletterne i fadet og resten på dem på tallerkenen.
Opløs bouillon i ½ dl kogende vand. Svits karry i 2 tsk olie på en pande. Tilsæt kokosmælk og bouillon og lad det koge igennem. Smag til med fiskesauce, 2 spsk sukker og evt. salt. Hæld halvdelen over koteletterne i fadet og sæt det i køleskabet til dag 2. Kom koteletter og grøntsager fra tallerkenen i saucen på panden og lad det simre 3-4 min. Servér med ris.
Tag fadet ud af køleskabet, gerne ½ time før, hvis muligt. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft). Kog ris som i pkt 1. Sæt fadet i ovnen ca. 20-25 min. til det er gennemvarmt.
Håber maden smager!