Pasta i bagt gedeostesauce med tomat og krydderstegte kikærter
15-20
Vegetar
5 dages holdbarhed

Pasta i bagt gedeostesauce med tomat og krydderstegte kikærter

Ingredienser

Allergener
  • Hasselnødder,
  • laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • nødder,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Tomat
2 stk
Rødløg
½ stk
Hvidløg
1 fed
Gedeost (Mælk, Laktose)
1 stk
Oregano
½ pose
Timian
½ pose
Chiliflager
½ pose
Pasta (Gluten, Hvede)
200 g
Kikærter
½ dåse
Hasselnødder (Nødder, Hasselnødder)
½ pose
Paprika
½ pose
Tanelli ost (Mælk, Laktose)
1 pakke
Basilikum, frisk
½ pakke
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 895 kcal
  • Fedt 37 g
  • Kulhydrater 94 g
  • Protein 46 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Du behøver ikke blande saucen med pastaen. Servér det hver for sig, så kan man tage selv.

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft). Bring en gryde med rigeligt letsaltet vand i kog.
  2. Bagt gedeost: Skyl og skær tomaterne i både. Pil og skær løg i tynde skiver. Knus hvidløg med den flade side af knivbladet, fjern skallen og hak hvidløg groft. Placér gedeosten i et ovnfast fad og læg tomater, løg og hvidløg omkring. Krydr med oregano, timian, chiliflager, salt og peber. Dryp ½ spsk olivenolie over og bag det midt i ovnen ca. 10–15 min. til tomaterne er faldet sammen og osten er smeltet.
  3. Pasta: Kog pasta som anvist på pakken. Hæld vandet fra, men gem ca. 1½ dl kogevand.
  4. Krydderstegte kikærter: Dræn væden fra kikærterne og fordel dem på en bageplade med bagepapir sammen med hasselnødderne. Vend det med lidt olie, paprika, salt og peber. Steg kikærter og hasselnødder i ovnen sammen med gedeosten ca. 8 min. til de er gyldne.
  5. Gedeostesauce med tomat: Tag fadet med gedeost ud af ovnen og rør den ønskede mængde pastavand i, så saucen får en cremet konsistens.
  6. Anret: Vend den kogte pasta i gedeostesaucen og strø de stegte kikærter og ristede hasselnødder over. Riv Tanelli ost over retten ved servering.Top frisk basilikum. Velbekomme!