Bouillabaisse - Sydfransk fiskesuppe med fennikel, hvidvin og aioli
20-30
Laktosefri
4 dages holdbarhed

Bouillabaisse - Sydfransk fiskesuppe med fennikel, hvidvin og aioli

Ingredienser

Allergener
  • Æg,
  • gluten,
  • fisk,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Det skal du have

Løg
½ stk
Gulerod
1 stk
Fennikel
½ stk
Rød chili
½ stk
Hvidløg
1+1 fed
Tomatpuré
½ pakke
Hvidvin cooking wine (Svovldioxid)
1½ pose
Hakkede tomater
1 dåse
Appelsin
½ stk
Hønsebouillon
1 pose
Timian
½ pose
Foccacia brød (Gluten, Hvede)
1 stk
Laksefilet u. skind (har været frosset) (Fisk)
1 stk
Torskefilet (har været frosset) (Fisk)
1 stk
Aioli (Æg)
1 pakke
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 812 kcal
  • Fedt 41 g
  • Kulhydrater 72 g
  • Protein 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 225°C (Varmluft).
  2. Forberedelse: Pil og hak løg. Skræl og skær gulerod og fennikel i tern. Hak chili og den første mængde hvidløg fint.
  3. Bouillabaisse: Varm lidt olivenolie op i en stor gryde. Steg løg, gulerod og fennikel ca. 3 min. Tilsæt chili (efter smag), hakket hvidløg og tomatpuré og steg i 1 min. Tilsæt hvidvin, hakkede tomater, presset appelsinsaft, bouillon og 2½ dl vand. Krydr med tørret timian. Bring i kog og lad det simre ca. 10 min.
  4. Hvidløgsbrød: Pil og pres hvidløg og bland med ½-1 spsk olivenolie. Læg brødet på en bageplade med bagepapir og pensl med hvidløgsolien. Varm midt i ovnen nogle min. til brødet har fået en mere gylden farve.
  5. Bouillabaisse - forsat: Skær torsk og laks i mindre stykker. Vend forsigtigt fisken i gryden og lad det simre yderligere 4 min. til fisken er tilberedt. Smag suppen til med lidt salt og friskkværnet sort peber.
  6. Skær hvidløgsbrødet i grove skiver. Servér bouillabaisse med en klat aioli og hvidløgsbrød.