Portugisiske æg med kylling og patatas bravas
Laktosefri
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Portugisiske æg med kylling og patatas bravas

Retten har ingen vurdering
Under 35 min
12 Ingredienser

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Æg

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Salt
  • Olivenolie
  • Peber
  • Olie
Kartofler
400 g
Kyllingebryst
2 stk
Timian/Rosmarin blanding
½ pose
Hvidløg
1 fed
Løg
½ stk
Rød peber
1 stk
Cherrytomater
½ dåse
Oregano
½ pose
Røget paprika
½ tsk
Æg
2 stk
(Æg)
Babyspinat
50 g
Aioli
½ pakke
(Æg)
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 627 kcal
  • Fedt: 27 g
  • Kulhydrater: 47 g
  • Protein: 48 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tænd ovnen og varm op til 210°C (Varmluft).
 Del kartoflerne i halve, vend dem i lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 15-20 min. til de er møre.
Pensl kyllingen med olivenolie og krydr med timian/rosmarin, salt og peber. Læg dem i ovnen og bag med kartoflerne i ca. 14-17 min.
 Pil hvidløg og løg og hak groft. Rens peberfrugt og skær i mindre tern. Varm lidt olie op på en pande, som kan gå i ovnen. Steg peberfrugt ved høj varme i 3-4 min De må gerne få lidt farve. Kom løg og hvidløg ved og steg videre 1-2 min. Tilføj tomaterne og knus dem lidt med grydeskeen. Tilsæt oregano, røget paprika, lidt salt og peber og lad det simre i 2-3 min. Lav en fordybning pr. person i saucen med skeen, slå æggene ud på kanten af panden og kom et i hver fordybning. Sæt panden i ovnen og bag i 5-7 min. til æggehviden er stivlnet men blommen stadig er lidt flydende.
 Skyl spinaten. Tag kartoflerne ud af ovnen og vend dem med spinaten, så den falder lidt sammen. Tegn med aioli over kartoflerne.
Skær kyllingen i skiver og servér med patatas bravas og de bagte æg. 
Håber maden smager!