Grillet cæsar salat med kylling og croutoner

Grill

4 dages holdbarhed

Grillet cæsar salat med kylling og croutoner

4.14 (170)
Under 30 min
9 Ingredienser
En klassiker her serveret med kylling, croutoner, masser af hjertesalat og umami smag, her i en grillet udgave, men kan også laves på en pande. Retten er skabt af en Italiensk kok Caesar Cardini, som serverede den på sin restaurant i Tijuana, Mexico.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Laktose
    ·
  • Æg
    ·
  • Gluten
    ·
  • Fisk
    ·
  • Mælk
    ·
  • Sennep
    ·
  • Svovldioxid
    ·
  • Hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Olie
Brød
1 stk
(Gluten, Hvede)
Kyllingeinderfilet
300 g
Hvidløg
½ fed
Mayonnaise
2 spsk
(Æg)
Dijon sennep
¼ tsk
(Sennep, Svovldioxid)
Fiskesauce
½ tsk
(Fisk)
Citronsaft
½-1 spsk
Hjertesalat
1½ stk
Tanelli ost
2 pakke
(Mælk, Laktose)
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 516 kcal
  • Fedt: 25 g
  • Kulhydrater: 26 g
  • Protein: 48 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Ellers tænd ovnen og varm op til 175°C (Varmluft).
 Skær brødet i tern på ca. 2x2 cm. Vend dem med lidt olivenolie. Grill: Kom brødternene i en alubakke og grill på indirekte varme i ca. 20 min. under låg. Vend dem undervejs. Ovn: Fordel dem på en bageplade og bag i ca. 15-20 min. til de er gyldne og sprøde.
Krydr kyllingen med salt og peber. Grill: Pensl med lidt olie og grill på direkte varme 2-3 min. på hver side. Pande: Varm en (grill)pande op med lidt olie. Steg lige som på grillen.
 Pil og pres hvidløg. Rør det sammen med mayonnaise, sennep, fiskesauce, 1 spsk olivenolie, lidt salt og peber. Smag til med citronsaft lidt ad gangen, så den ikke bliver for syrlig.
 Del salaten i halve eller kvarte, hvis de er meget store. Skyl dem og tør grundigt, brug evt. en salatslynge. Pensl dem med olivenolie og drys med lidt salt. Grill: på direkte varme ca. 2 min. på hver af skærefladerne. Pande: Varm panden op på høj varme og steg salaten som på grill.
 Læg salaten på tallerknerne og dryp dressingen over. Kom croutoner og kylling på. Riv osten over hele retten.
Håber maden smager!