Meatball pizza med squash
3 dages holdbarhed

Meatball pizza med squash

3.78 (195)
Under 35 min
10 Ingredienser
Lækker amerikansk inspireret pizza med kødboller med fennikelfrø, squash, tomatsauce og ost på en god fuldkornsbund.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Laktose
    ·
  • Gluten
    ·
  • Mælk
    ·
  • Sennep
    ·
  • Byg
    ·
  • Hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
Pizzadej fuldkorn
400 g
(Gluten, Byg, Hvede)
Fennikel/peber mix
¼ pakke
(Sennep)
Hvidløg
½+½ fed
Hakket gris & kalv
300 g
Squash
½ stk
Skalotteløg
½ stk
Basilikum, frisk
½ pakke
Pizzasauce
1 dl
Revet ost
100 g
(Mælk, Laktose)
Oregano
¾ pose
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 994 kcal
  • Fedt: 32 g
  • Kulhydrater: 112 g
  • Protein: 65 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Dejen bør opbevares ved 2 gr. for at undgå at hævningen starter. Læg den på køleelementet i køleskabet.

 Tag dejen ud af køleskabet ca. ½ time før, hvis du har tid. Tænd ovnen på 220ﹾC varmluft og lad pladerne blive varme i ovnen. Drys lidt mel på køkkenbordet, rul dejen tyndt ud og læg den på et stykke bagepapir.
 Pil og riv hvidløg fint og bland halvdelen med kødet, fennikel/peber mix og lidt salt. Rør farsen godt sammen til den samler sig og bliver fast. Form kødboller på størrelse med en 10 krone og sæt til side.
 Skyl squash og pil løg, riv begge dele groft på rivejernet. Pres evt. lidt væde fra squashen. Hak basilikum groft og bland det med squash, løg og resten af hvidløget. Smag til med lidt salt og peber.
 Smør først tomatsauce på bundene og fordel squash-blandingen ovenpå. Kom ost på og til sidst kødbollerne. Drys med oregano og dryp lidt olivenolie over pizzaerne.
 Læg pizzaerne over på de varme bageplader og bag dem i ovnen i ca. 10-13 min. til osten er smeltet og dejen er gennembagt.
Håber maden smager!