Laktosefri
5 dages holdbarhed
Confiteret and a la Peking med hoisin sauce
Ny opskrift
Under 25 min
7 Ingredienser
Nu kan I hygge jer ved bordet med at lave disse rullede pandekager a la Peking. Mørt og lækkert andekød og sprøde grøntsager i de lune tortillas - smagt til med den klassiske kinesiske hoisin sauce. Du vælger selv hvor meget af fyldet, der skal i.
Nu kan I hygge jer ved bordet med at lave disse rullede pandekager a la Peking. Mørt og lækkert andekød og sprøde grøntsager i de lune tortillas - smagt til med den klassiske kinesiske hoisin sauce. Du vælger selv hvor meget af fyldet, der skal i.
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Gluten·
- Soja·
- Sesamfrø·
- Hvede
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
Confiteret andelår
1½ stk
Icebergsalat
⅓ stk
Forårsløg
1 stk
Skoleagurk
1 stk
Gulerod
2 stk
Hoisinsauce
3½ spsk
Tortilla-wrap
4 stk
Næringsindhold (per portion)
- Energi:
- 1346 kcal
- Fedt:
- 102 g
- Kulhydrater:
- 69 g
- Protein:
- 37 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Tag andekødet ud af emballagen, læg det i et ovnfast fad og sæt den i ovnen med det samme. Varm den i ovnen ca. 12 min.
Skyl imens grøntsagerne. Snit salat fint i strimler og læg på et stort fad. Skær forårsløg i 5 cm stykker, lav tynde strimler på langs og læg på fadet med salat.
Skær agurk i 5 cm stykker og del dem på langs i 1x1 cm tykke stave. Skræl gulerødder og del i 5 cm stykker og skær dem i tændstiktynde stave på langs. Læg agurk og gulerødder på fadet med salat.
Hæld hoisinsauce op i en skål. Pak 4 tortillas ind i stanniol og lun dem med i ovnen de sidste 5 min. eller lun dem i microovn uden stanniol ca. 20 sek. pr stk, du kan sagtens lune flere ad gangen.
Pil andekødet fra 1½ lår fra hinanden med en gaffel. Læg andekødet på fadet med grøntsager eller behold det i det ovnfaste fad. Sæt andekød, snittet grønt, tortilla og hoisinsauce på bordet.
Smør et tyndt lag hoisin sauce på en tortilla, læg grøntsager og lidt andekød på, fold og spis. Hvis du vil kan du dyppe den i lidt ekstra hoisinsauce.
Håber maden smager!