4 dages holdbarhed
Kyllingetacos med mangoris og cremet topping
3.93 (160)
Under 30 min
7 Ingredienser
Lune tacoskaller med krydret kylling og vildrisblanding tilsat frisk mango. Prikken over i'et er den cremede topping. Det er ikke stærkt og kan serveres 'adskilt', så alle børn kan være med.
Lune tacoskaller med krydret kylling og vildrisblanding tilsat frisk mango. Prikken over i'et er den cremede topping. Det er ikke stærkt og kan serveres 'adskilt', så alle børn kan være med.
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Laktose·
- Mælk·
- Selleri
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
- Salt
- Olie
- Peber
Vildrisblanding
2 dl
Kyllingeinderfilet
300 g
Garam masala
3 tsk
Rød peber
½ stk
Mango
½ stk
Friskost med hvidløg og urter
100 g
Taco-skaller
6 stk
Næringsindhold (per portion)
- Energi: 1063 kcal
- Fedt: 36 g
- Kulhydrater: 131 g
- Protein: 54 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Kog 2 dl ris i 3½ dl vand tilsat ½ tsk salt i 15 min. under låg for svag varme. Sluk for varmen og lad dem trække til resten af retten er færdig.
Tænd ovnen på 125 grader. Skræl ½ mango og skær den i tern (se en video om hvordan du gør det på Youtube).
Sæt tacoskallerne i ovnen i 8-10 min. Skyl peberfrugten, fjern kerner og skær ½ i tern. Skær kyllingen i mundrette tern og bland dem med 2 tsk krydderi.
Varm 2 tsk olie på en stegepande og steg kyllingen i 5 min. ved god varme. Rør jævnligt. Tilsæt peberfrugt og 1/4 af mangoternene, rør rundt og steg videre i 2 min. Smag til med salt og peber.
Rør Philadelphiaosten med 1 tsk krydderi i en lille skål.
Bland resten af mangoternene med risen.
Fyld tacoskallerne med den stegte kylling, top med oste-blandingen og server med mangoris.
Håber maden smager!