Glutenfri
5 dages holdbarhed
Lammeculotte med citronrødder, stegte kartofler og citronhollandaise
Retten har ingen vurdering
Under 50 min
10 Ingredienser
En lækker grill- eller ovnstegt lammeculotte serveret med stegte kartofler og glaserede gulerødder smagt til med rosmarin, timian, citron og hvidløg og toppet med et drys karse. Hertil en lækker citronhollandaise.
En lækker grill- eller ovnstegt lammeculotte serveret med stegte kartofler og glaserede gulerødder smagt til med rosmarin, timian, citron og hvidløg og toppet med et drys karse. Hertil en lækker citronhollandaise.
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Laktose·
- Æg·
- Mælk
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
- Salt
- Peber
- Sukker
- Olie
- Smør
Kartofler
400 g
Rosmarin, frisk
½ pakke
Timian
½ pose
Lammeculotte
300 g
Gulerod
3 stk
Laurbærblad
1 stk
Solo hvidløg
1 stk
Citron
1 stk
Hollandaisesauce
2 dl
Løvstikke
1 drys
Næringsindhold (per portion)
- Energi: 1304 kcal
- Fedt: 107 g
- Kulhydrater: 50 g
- Protein: 35 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft). Halvér kartofler og kom i en gryde med letsaltet vand, der lige dækker. Bring i kog og kog 10 min. Hæld vandet fra.
Skyl, tør og hak rosmarin og timian fint. Fordel halvdelen af hver på et spækbræt, drys med ½ tsk salt og peber. Pres kødsiden af lammet i blandingen, så det dækker godt. Læg culotten i et smurt ovnfast fad og sæt i ovnen ca. 20 min. Den skal være rosa indeni.
Skræl gulerødder, skær i grove stykker, læg i en lille gryde og dæk med vand. Tilsæt 1 tsk sukker, salt, timian og laurbær. Kog op og lad simre ved middelvarme i 8 min. så de stadig har bid.
Pil hvidløg, del og skær i skiver. Varm en pande op til høj varme med 1 tsk olie og 1 tsk smør. Tilsæt kartofler, hvidløg, rosmarinnåle, skal af ½ citron, salt og peber. Skru ned til middelvarme, når kartoflerne bruner. Steg ca. 10 min. og vend i dem undervejs.
Kom imens hollandaise i en lille gryde og tilsæt revet skal af ½ citron og 1 spsk saft. Varm op ved middelvarme. Saucen skal blot varmes igennem, ikke koge kraftigt.
Tag culotten ud af ovnen og lad den hvile tildækket 5-10 min. Hæld vandet fra gulerødderne og læg dem i en skål. Dryp med lidt olie og citronsaft over, drys med groft salt og friskkværnet peber. Top med hakket løvstikke. Skær culotten i skiver og servér med kartofler og citronhollandaise.
Håber maden smager!