Asiatisk laks i fad
2 dages holdbarhed

Asiatisk laks i fad

Retten har ingen vurdering
Under 35 min
12 Ingredienser
Mad i samarbejde med Politikens madredaktør Mette Mølbak for god, nem og hjemmelavet aftensmad. Her har laksen fået smag af østen og fylde fra kål og kikærter. Og så er det lynhurtigt at lave.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Gluten
    ·
  • Fisk
    ·
  • Soja
    ·
  • Bløddyr
    ·
  • Havre
    ·
  • Hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
Hvidløg
1 fed
Galangarod
20 g
Lime
1 stk
Østerssauce
½ dl
(Gluten, Soja, Bløddyr, Hvede)
Laksefilet uden skind
300 stk
(Fisk)
Forårsløg
1 stk
Spidskål
½ stk
Cherrytomater
100 g
Kikærter
160 g
Brød
1 stk
(Havre, Hvede)
Salte mandler
30 g
Koriander
1 drys
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 993 kcal
  • Fedt: 46 g
  • Kulhydrater: 92 g
  • Protein: 52 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

Rul limen før du skærer den over. Så er det lettere at presse saften ud.
Rør revet galanga sammen med østerssauce, limesaft og presset hvidløg. Smag til med salt og peber. Mariner laksestykkerne i marinaden indtil ovnen er varm.
Rens forårsløg, skær i stykker på ca. 7 cm. Skær spidskål i grove stykker, fjern stokken i midten. Halver tomaterne.
Beklæd et fad med bagepapir, fordel spidskål, forårsløg og tomater i fadet. Dræn kikærterne for vand og bland dem med grøntsagerne. Hæld lidt olivenolie over. Drys med peber og lidt salt.
Læg laksestykkerne ovenpå på blandingen i fadet. Hæld resten af marinaden over laks og grøntsager, kom lidt vand i bunden af fadet. Bag i ovnen ved 220 grader i ca. 20 min til laksen er fast og grøntsagerne let møre. Sæt brødet i ovnen de sidste 5 minutter.
Hak de saltede mandler, skyl og pluk koriander. Pynt retten med mandler, koriander og server med lime skåret i både.
Håber maden smager!