Fiskepakker med ovnbagte kartofler & citronsauce
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Fiskepakker med ovnbagte kartofler & citronsauce

Retten har ingen vurdering
Under 35 min
9 Ingredienser
En meget smagfuld fiskeret, der er dejlig let at tilberede i ovnen. Serveres med en lækker salat, ovnbagte kartofler og citronsauce.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Laktose
    ·
  • Æg
    ·
  • Fisk
    ·
  • Mælk
    ·
  • Svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Olie
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
Kartofler
400 g
Timian, frisk
½ pakke
Kålmix
100 g
Torskefilet (har været frosset)
2 stk
(Fisk)
Citron
1 stk
Hvidløg
1 fed
Gulerod
2 stk
Æbleeddike
1 spsk
(Svovldioxid)
Hollandaisesauce
1 pose
(Æg, Mælk, Laktose)
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 750 kcal
  • Fedt: 48 g
  • Kulhydrater: 48 g
  • Protein: 33 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
 Halvér kartoflerne og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med lidt olie, drys med salt og peber og pluk 2 timian stilke over dem. Bag dem i ovnen ca. 25 min.
Læg et stykke bagepapir ca. 40x40 cm pr. person på bordet TIP: Du kan også bruge stanniol. Læg 2 spsk kålmix i midten af hvert stykke papir og læg en torskefilet oven på. Krydr med salt, peber og riv skal af halvdelen af citron over. Pil hvidløg og skær i tynde skiver. Fordel hvidløg på fiskestykkerne. Læg en stilk timian på toppen og dryp med olivenolie. Luk pakkerne helt til. Bag dem i ovnen sammen med kartoflerne ca. 20 min.
 Skræl og riv gulerødder og bland med resten af kålmixen. Vend sammen med æbleeddike og 6 spsk olie og krydr med lidt salt og peber.
Riv resten af citronskal og pres 1 spsk saft. Bland det med hollandaise i en lille gryde og varm den igennem ved middel varme. Den må ikke koge.
Skær resten af citronen i både. Servér fiskepakkerne og de ovnbagte kartofler sammen med sprød kålsalat med citronsauce og citronbåde til.
Håber maden smager!