Kebabspyd med blomkålscouscous

Grill

5 dages holdbarhed

Kebabspyd med blomkålscouscous

3.72 (94)
Under 35 min
11 Ingredienser
Kebabspyd af hakket oksekød med en lækker og sund couscous lavet af blomkål, serveret med persille-yoghurt. Det er nemt, lækkert og sundt!

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Laktose
    ·
  • Æg
    ·
  • Gluten
    ·
  • Mælk
    ·
  • Svovldioxid
    ·
  • Hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Olie
  • Salt
  • Peber
Træspyd
4 stk
Kruspersille
1 pakke
Hakket oksekød
300 g
Rasp
1 pose
(Gluten, Hvede)
Pasteuriseret æg
½ bæger
(Æg)
Tyrkisk kryddermix
½ pose
Blomkål
1 stykke
Tomat
1 stk
Abrikos i tern
½ pose
(Svovldioxid)
Citron
¼ stk
Yoghurt naturel
1 dl
(Mælk, Laktose)
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 514 kcal
  • Fedt: 25 g
  • Kulhydrater: 31 g
  • Protein: 42 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Læg spyddene i koldt vand, så brænder de ikke på grillen.
Skyl og hak persille. Kom hakket kød, rasp, æg og krydderiblanding i en skål og bland med ⅔ af persillen. Ælt farsen godt igennem evt. med hænderne (husk at vaske dem grundigt først).
Form farsen til 2 stk ca. 10 cm lange pølser pr. person. Stik et spyd igennem hver kebab og dryp med lidt olie. Grill: Brun på direkte varme 1 min. på hver side. Flyt til indirekte varme og grill dem ca. 15 min. til de er gennemstegte. Vend dem jævnligt. Pande: Varm lidt olie op på en (grill)pande ved høj varme. Steg på samme metode som på grill ved at skrue ned for vamen undervejs.
Fjern blade fra blomkålen og skyl den. Riv den på den grove side af et rivejern eller hak i en foodprocessor. Skyl tomat og skær i små tern. Bland sammen med blomkål og abrikostern. Riv citronskal og pres citronsaft og rør sammen med 2 tsk olie, salt og peber. Vend det sammen med blomkålsblandingen.
 Bland yoghurt med resten af persillen og smag til med salt og peber.
Servér de grillede kebabspyd med blomkålscouscous og persilledip.
Håber maden smager!