Gratineret åben tortilla med krydret oksekød og mangorelish
5 dages holdbarhed

Gratineret åben tortilla med krydret oksekød og mangorelish

4.01 (162)
Under 35 min
10 Ingredienser
Her drysses tortillaerne med cheddar og gratineres før de fyldes med mexicansk krydret hakket oksekød, kidneybønner og en lækker relish af frisk mango.

Ingredienser

2 pers
Allergener:
  • Laktose
    ·
  • Gluten
    ·
  • Mælk
    ·
  • Hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer:
  • Sukker
  • Salt
  • Peber
  • Olie
Mango
½ stk
Rødløg
⅔ stk
Rød chili
½-1 stk
Lime
⅔ stk
Hakket oksekød
300 g
Mexico mix-krydderi
1½ pose
Kidneybønner
½ dåse
Tortilla-wrap
4 stk
(Gluten, Hvede)
Revet cheddar
40 g
(Mælk, Laktose)
Koriander, frisk
1 pakke
Næringsindhold (per portion)
  • Energi: 807 kcal
  • Fedt: 29 g
  • Kulhydrater: 86 g
  • Protein: 51 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Skræl mango, skær mangokødet fri af stenen og skær det i tern ca. 1½ x 1½ cm. Hak rødløg. Halvér chili på langs, fjern kerner og frøvægge og hak fint. Tænd ovnen på 225°C.
Kom mango, rødløg, chili, 2 spsk limesaft og 1 spsk sukker i en gryde. Bring det i kog under omrøring og kog kraftigt et par min. Smag til med salt og peber og sæt til side.
Varm olie op i en gryde. Svits kødet godt og krydr med Mexico mix. Hæld væden fra kidneybønnerne og lad dryppe af. Kom dem i gryden sammen med ½ dl vand og kog et kort øjeblik. Smag til med salt og peber.
Læg tortillas på en bageplade og drys med ost på hver. Gratinér i ovnen til osten er smeltet og gylden.
Skyl koriander og hak groft. Fordel kød og mangorelish på de gratinerede tortillas. Drys med koriander og servér.
Håber maden smager!