3 dages holdbarhed
Pizza Parma med lufttørret skinke
3.69 (259)
Under 30 min
8 Ingredienser
Klassisk italiensk inspireret pizza med friske tomater, mozzarella og lufttørret skinke. Enkel og superlækker.
Klassisk italiensk inspireret pizza med friske tomater, mozzarella og lufttørret skinke. Enkel og superlækker.
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Laktose·
- Gluten·
- Mælk
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
- Mel
- Olie
- Salt
- Peber
Pizzadej
400 g
Tomat
4 stk
Hvidløg
1 fed
Hakkede tomater
200 g
Frisk mozzarella
125 g
Lufttørret skinke
4 skiver
Artiskokhjerter
100 g
Basilikum
1 drys
Næringsindhold (per portion)
- Energi: 866 kcal
- Fedt: 25 g
- Kulhydrater: 120 g
- Protein: 41 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Tip fra kokken:
Dejen bør opbevares ved 2 gr. for at undgå at hævningen starter. Læg den på køleelementet i køleskabet.
Tænd ovnen på 220 grader over-under varme. Tag pizzadejen ud af køleskabet ½ time før hvis der er tid. Drys lidt mel på køkkenbordet, del dejen i 2 og rul dejen tyndt ud til hver sin pizza eller lav en stor pizza. Læg dem på bagepapir på en bageplade.
Skyl tomater, og skær i kvarte. Pil hvidløg og skær i halve. Blend tomat, hvidløg og 200 g hakkede tomater til en grov sauce med en stavblender. Bland med 1 spsk olie, salt og peber og fordel den friske tomatsauce på pizzabunden.
Du kan nemt dele den friske mozzarella i tynde skiver med en æggedeler. Skær først osten over i 2 halve. Læg hver halvdel i æggedeleren med den runde side nedad og del osten med et snuptag.
Fordel ost, skinke og 100 g artiskokker på pizzaen.
Sæt pizzaen i ovnen i ca. 12-15 min. til osten er smeltet og bunden sprød og gylden i kanten. Drys basilikum over lige inden servering.
Håber maden smager!