Sund mad til børn
I en verden fyldt med fastfood, sukkerholdige snacks og travle skemaer kan det være en udfordring for forældre at sikre, at deres børn får den rette ernæring. Heldigvis behøver det ikke at være sådan! I denne artikel deler vi vores bedste tips og tricks til at lave sund mad til børn, der både er nærende og lækker.
Hvad er sund mad til børn?
Når det kommer til sund mad til børn, gælder der de samme principper som for de voksne: godt med frugt og grønt, protein, fibre, fuldkorn og vitaminer – og mindre sukker, mættet fedt og tomme kalorier. Ved at sørge for, at børn får en varieret kost allerede fra en tidlig alder, er der gode chancer for, at de udvikler et sundt forhold til mad, som varer livet ud.
Vil du lave sund og nærende aftensmad til børn uden al besværet? Så gå på opdagelse og lad dig inspirere af ugens menu, hvor du hver uge finder et spændende udvalg af børnevenlige retter, der vil imponere både store og små.
1. Brug madpyramiden
Madpyramiden er et rigtig godt udgangspunkt, når det kommer til sund mad til børn såvel som til voksne. Madpyramiden består af tre lag, der visualiserer mængdeforholdene i en sund og varieret kost. Det nederste lag skal der spises mest af, mens der skal spises mindre af de øvrige lag.
For at få en sund og varieret kost skal der spises godt med grøntsager, groft brød og kartofler. Ris, pasta og frugt bør spises i moderate mængder, mens kød og ost bør nydes i mindre mængder.
Ved at følge madpyramiden sikrer du, at dine børn får de rette mængder af henholdsvis protein, kulhydrater og fedt i deres kost.
2. Sørg for sunde snacks
At spise regelmæssigt er en vigtig forudsætning for et sundt madforbrug, og små mellemmåltider kan hjælpe med at undgå usunde fristelser.
Sunde snacks til børn inkluderer frugter som æbler, bananer og vindruer, der især er populære, når de skæres ud eller sættes på frugtspyd. Jordbær og melon er også gode valg. Grøntsagsstænger af agurk, gulerod eller peberfrugt er sunde alternativer til chips, og de kan dyppes i hummus for ekstra smag. Smoothies med blendede frugter og grøntsager eller yoghurt toppet med frugt, syrlige bær eller müsli er også gode muligheder.
3. Husk, ikke alle børn er ens
Børn er forskellige, og de har forskellige smagspræferencer og kostbehov, og det kan give udfordringer, når ugemenuen skal planlægges. Heldigvis kan sunde måltider se ud på mange forskellige måder. Har du kræsne børn, der ikke kan lide broccoli, spinat eller bønner, er det intet problem, så længe de får den nødvendige næring fra andre kilder.
Det er også helt okay, hvis ikke alle lag i madpyramiden er repræsenteret ved hvert eneste måltid. Med udgangspunkt i dine børns smagspræferencer og kostbehov kan du tilpasse måltiderne, så de både tilfredsstiller smagsløgene og opfylder børnenes ernæringsmæssige behov.
Hos RetNemt ønsker vi at give børnefamilier de bedste forudsætninger for at lave sund og varieret mad, der sætter god smag på hverdagen. Med vores 60 ugentlige retter er der altid noget for enhver smag, så man kan prøve en masse forskelligt og pifte hverdagsmaden op med lækre retter hver uge. Du skal blot vælge dine favoritter på ugens menu – så klarer vi resten og leverer din aftensmad lige til døren.