Gode mellemmåltider til børn
Mellemmåltider er en vigtig del af et barns hverdag, da de hjælper med at holde energiniveauet jævnt i løbet af dagen. Men hvad er så eksempler på gode mellemmåltider til børn? Det vil vi se nærmere på i denne artikel.
Varieret mad er bedst
Det er vigtigt for børn at få alle de næringsstoffer, de har brug for, og derfor er det godt at spise en varieret kost. Der er flere tricks til at få dit barn til at turde prøve nye ting og til at spise mere varieret. Et af dem er at lave barnet være med til at lave maden. Et andet er at lave sjove figurer eller former ud af madens forskellige ingredienser. Når det kommer til gode mellemmåltider til børn, er der typisk ikke så meget, der skal forberedes, men involver så vidt muligt gerne barnet i en grad, som giver mening baseret på barnets alder. Barnet kan for eksempel synes, at det er sjovt selv at få lov til at blande ingredienserne til for eksempel en frisk frugtsalat i en skål, eller at få lov til at anrette mellemmåltidet på tallerkenen, når mellemmåltidet er klar til at blive serveret. Når barnet selv er med, stiger nysgerrigheden, hvilket øger chancen for, at barnet efterfølgende går med til at smage maden.
Vidste du, at du med en måltidskasse kan gøre det pærelet at tage børnene med i køkkenet, når der skal laves aftensmad? Med alle ingredienser leveret lige til døren og masser af børnevenlige opskrifter på menuen hver uge er det ingen sag at inddrage børnene i madlavningen, og eventuelle rester fra aftensmaden kan med fordel serveres som et mellemmåltid for børnene næste dag.
Tilføj nok med frugt og grønt
Det anbefales, at børn mellem fire og ti år spiser cirka 400-600 gram frugt og grønt om dagen. Det svarer til ca. fire portioner om dagen, som kan opdeles i for eksempel to frugter og to fulde hænder med grøntsager. Derfor er det altid en god idé at tilføje frisk frugt eller grønt til hvert mellemmåltid. Du kan med fordel udnytte de frugter og de grøntsager, der er i sæson lige nu, da de indeholder ekstra næringsstoffer og smager bedre. Varier gerne indholdet af frugt og grønt i børnenes mellemmåltider en smule fra dag til dag, så barnet foruden at nye sine favoritter kan prøve kræfter med nye frugter og grøntsager.
Inspiration til gode snacks til børn
Er du på udkig efter nye ideer til gode mellemmåltider til børn? Vælg helst noget, der kan holde børnene mætte indtil næste måltid. Her får du vores bedste bud på gode mellemmåltider til børn, som helt sikkert vil blive et hit.
- Skriver af et æble, en pære eller en appelsin.
- Friske grøntsagsstænger, for eksempel agurk eller gulerod.
- Frugtspyd med jordbær, vindruer, æbleskiver og bananskiver.
- Frugtsalat med forskellige frugter (fungerer også som en dessert).
- Smoothies med frisk frugt og/eller grøntsager.
- Et hårdkogt æg.
- Bananpandekager (top gerne med frisk bær).
- Knækbrød med kødpålæg og skiver af peberfrugt.
Du har sikkert hørt, at børn gør, hvad de voksne gør, og ikke hvad de siger. Så hvorfor ikke spise mellemmåltidet sammen med børnene efter de har været i børnehave eller skole? På den måde sætter du et godt forbillede, og du kan med fordel gøre det til en hyggelig tradition, hvor I hver eftermiddag nyder et lækkert og sundt mellemmåltid sammen, hvor I samtidigt kan tale om den dag, der er gået.