5 favoritter fra det franske køkken
Baguettes og croissanter, udsøgte vine, fyldige saucer og velduftende oste – tusindvis af levende billeder, velkendte dufte og gode smage dukker op, når du tænker på Frankrig. I denne artikel præsenterer vi fem ikoniske opskrifter, der har gjort fransk mad til en global favorit. Så er du vild med fransk mad, så læs med her!
Coq au vin – kyllingegryde med rødvin, bacon, svampe og kartoffelmos
Coq au vin, eller hane i vin, er en klassisk fransk gryderet, ofte lavet med kylling, svampe, løg og bacon, der simrer længe i rødvin. Vores version er lavet med saftig kylling, gulerødder og svampe, og den serveres med en fyldig kartoffelmos, det perfekte tilbehør til den varme gryderet. En perfekt kombination af efterårets smagsnuancer og udsøgte råvarer.
Bouillabaisse – sydfransk fiskesuppe med hvidvin og aioli
Bouillabaisse har sin oprindelse i Marseille, og denne berømte fiskesuppe har en historie, der går over tusind år tilbage. Traditionelt blev suppen lavet med de fisk, som fiskerne ikke kunne sælge på fiskemarkedet – i vores version bruger vi frisk torsk. Fiskesuppen serveres med hvidløgsbaguette og cremet aioli.
Porc aux Herbs – urtestegt kotelet med bearnaise, lun bønnesalat og pommes frites
Denne ret er en uovertruffen kombination af saftig, urtestegt svinekotelet, cremet bearnaise, frisk bønnesalat og sprøde pommes frites. Det er måske nok den ultimative franske bistrooplevelse. Og bare rolig, du skal kun varme saucen op, så der er ingen køkkenkatastrofer i sigte.
Salad de Chèvre Chaud – lun gedeost på linsesalat med bagte rødbeder, valnødder og figner
Salad de chèvre chaud betyder "salat med varm gedeost" på fransk, og den franske gedeost kommer virkelig til sin ret, når den varmes op. I denne udgave serveres gedeosten på en bund af linsesalat, hvor den salte ost harmonerer perfekt med de søde figner, bagte rødbeder og knasende valnødder. Denne ret er en osteelskers drøm!
Poulet Provençal – bagt kylling med tomat- og timiansky og kartoffelgratin
Saftig bagt kylling i en smagfuld sauce med timian, cherrytomater og oliven. Disse er autentiske smage fra Sydfrankrig! Retten fuldendes med klassiske flødegratinerede kartofler, cremede og gyldenbrune – en uimodståelig kombination af smag og tekstur. En smagsoplevelse, du ikke vil gå glip af!