10 ideer til nem laktosefri frokost
Hvordan laver man en nem og lækker laktosefri frokost? Det vil vi svare på i denne artikel, hvor vi giver 10 gode bud på lækre laktosefri retter, som du nemt kan lave til frokost.
Inspiration til lækker laktosefri frokost
Laktoseintolerance kan forårsage ubehagelige symptomer som oppustethed, mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Ved at følge en laktosefri kost undgår du disse gener, og du kan nyde din mad uden bekymringer. Heldigvis betyder en laktosefri kost ikke, at du skal ofre hverken variation eller god smag i dine måltider. Der findes nemlig et væld af lækre laktosefri retter, der kan tage din hverdagsmad til et helt nyt niveau. Her er 10 gode bud på lækre laktosefri retter, som du nemt kan lave til frokost.
- Sesamstegt laks med syrlig ingefær-gulerodssalat. Stegt laksefilet drysset med sesamfrø serveret med bulgur og en dejlig syrlig ingefær-gulerodssalat.
- Buddha bowl. Lækker vegetarisk bowl med sød kartoffelpuré, perlespelt, avocado og smilende æg.
- Laksebowl med vildris og syltet rødkål. Fordel friskkogte vildris i en skål og top med laks, syltet rødkål, agurk og revne gulerødder. Server med en frisk lime-aioli.
- Wrap med carnitas af gris. Super mørt krydret svinekød i en wrap med tomater, salat og bønner og et drys frisk koriander.
- Kylling i bulgursalat. Grøntsagsrig bulgursalat med skøn karrystegt kylling. Super nem og hurtig at lave.
- Kyllingebolognese med fuldkornspasta og fintsnittet grønt. Skøn og smagfuld bolognese med masser af grøntsager og hakket kylling og et pift af Middelhavet. Serveres med fuldkornspasta med masser af fintsnittet squash og gulerødder.
- Lynstegt kylling i østerssauce med sprøde grøntsager. Masser af friske og sprøde grøntsager, der lynsteges sammen med kylling. De vendes med en lækker sauce og serveres med nudler.
- Fried rice med oksekød. Stegte ris med okse, løg, forårsløg og gulerødder, tilsmagt soja og østerssauce.
- Grøntsagsbiks med spejlæg og ristet rugbrød. Biksemad med klassiske ingredienser som kartofler, løg, worcestershire sauce, spejlæg, syltede rødbeder og rugbrød. Prøv den til en kødfri dag.
- Lun salat med kylling, ris, spinat og goma-dressing. En super lækker og hurtig rissalat med et japansk twist.
Vil du have mere inspiration til nemme og lækre laktosefri retter? Lad dig inspirere af vores store opskriftsunivers, hvor du finder et stort udvalg af lækre laktosefri retter for hele familien.
Hos RetNemt ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at lave nem og lækker hverdagsmad i en travl hverdag. Med vores måltidskasser kan du gøre det legende let at servere sund og lækker laktosefri aftensmad for hele familien. Fortæl os blot, hvad du kunne tænke dig at spise – så leverer vi alle ingredienser lige til din hoveddør.