Inspiration og tips til nem aftensmad til børn
I en travl hverdag som småbørnsforælder er det en stor hjælp hurtigt at kunne lave god og nem aftensmad, som børnene synes godt om. Men som vi alle ved, kan det være svært at finde ny inspiration til børnevenlige retter. Her får du vores bedste tips til velsmagende retter, der er et hit for de fleste børn.
Nem og børnevenlig aftensmad
Nogle gange gider de yngste familiemedlemmer bare ikke spise, uanset hvor meget tid og energi man som forælder lægger i at tilberede aftensmaden. Et trick, der som regel virker, er at servere aftensmaden på en måde, så de kan se alle ingredienserne. Mange børn er nemlig lidt skeptiske, når de ikke kan identificere præcist, hvad der er i maden. Ved at servere alle på en måde, så ingredienserne er synlige og tydeligt adskilt fra hinanden, får barnet fuld kontrol og kan prøve sig ad med at smage på de forskellige ingredienser.
Tag børnene med i køkkenet
Børn sætter normalt også pris på at kunne deltage i madlavningen. Hvorfor ikke bage en pizza og lade børnene vælge toppingen selv? De klassiske madpandekager kan også varieres med forskellige proteinkilder og grøntager, som børnene kan hjælpe med at klargøre. På den måde lærer barnet ingredienserne bedre at kende og ser med egne øjne, hvordan de tilberedes før de skal spises ved middagsbordet. Og hvem ved – måske kan du endda få lov til at snige lidt nye ingredienser i, uden at børnene siger nej.
Nem mad til børn – inspiration og tips
Selvom smagspræferencerne er individuelle fra barn til barn, er der visse retter, som langt de fleste børn nyder at spise. Børn har en tendens til at foretrække simple retter med et højt energiindhold, da de forbrænder meget energi i løbet af dagen. Det tager tid for dem at vænne sig til nye smagsvarianter, men giv ikke op! Selvom børnene ikke bryder sig om især sure og bitre smage i en tidlig alder, har familiens madkultur og særligt eksponering for nye smagsvarianter stor betydning for barnets fremtidige madvaner. Derfor er det en rigtig god ide at kombinere de kendte smage og ingredienser med nye og ukendte, så børnene kan udvikle deres smagsløg og madpræferencer.
Vil du have mere inspiration til børnevenlig aftensmad? Gå på opdagelse i vores spændende opskriftsunivers, hvor du finder et stort udvalg af spændende børnevenlige retter, der vil imponere både store og små.